Aftenkirke

Aftensang, aftengudstjeneste, Gadevang, Kirke,

Giv dig selv tid til - ro og eftertanke, en smuk salme, dejlig musik, et ord at gå på - i et rum med højt til loftet.

Lad aftenfreden sænke sig i Gadevang kirke hver den anden torsdag i måneden kl. 19.30. I en tid med støj og uro og en verden i højt tempo, bliver der mere og mere brug for åndehuller.

Et sådant åndehul vil vi gerne skabe med vores aftengudstjenester i Gadevang kirkes ualmindeligt smukke og lyse rum. I Gadevang kirke bevæger himlen sig helt ind gennem de store vinduer og gør netop dette kirkerum til noget helt særligt.

Gudstjenesterne har fokus på stilhed, musik, ord til eftertanke, smukke salmer, og engang imellem holder vi også nadver sammen.