Gadevang kirke

Gadevang kirkes historie:

"I Gadevang, en lille Landsby med 84 Familier, til dels Arbejdere, føles Savnet af en Kirke eller et Kapel. Byen er ensomt beliggende og fjærnet 1 á 2 Mil fra de Kirker, hvortil den hører, Esbønderup og Tjæreby. 

Paa Initiativ af Hs. Excellence Geheimekonferentsraad Tietgen blev der for et par Aar siden nedsat et Udvalg til at arbejde for Sagen, men da der i dette Aar kun er indkommet 400 Kr. i Maanedsbidrag fra Beboerne, vilde det jo vare en længere Aarrække, inden Kirken kunde bygges. 

Undertegnede har derfor ment at burde henvende sig til kirkelige Venner om at støtte os i denne vigtige Sag, og med tak vil ethvert Bidrag modtages af os.

Hans Peter Bendtsen                                  O. Bondesen
Arbejdsmand                                             Arbejdsmand 

S.O. Iskov                                                 Niels Pedersen
Parcellist                                                   Parcellist 

N. Jakobsen
Forvalter
Formand for Udvalget, Kasserer,
Strødam pr. Hillerød" 

Med denne opfordring fra tiden omkring århundredskiftet indledtes Gadevang Kirkes historie. Hidtil havde Gadevang været delt mellem fem kirkesogne: Frederiksborg Slotssogn, Tjæreby, Alsønderup, Esbønderup og Nødebo, så gadevangsfolkene havde lang vej til kirke, og det kunne være besværligt tidens befordringsmidler taget i betragtning. Dog var der i geheimeetatsråd Tietgens ejendom Strødam i avlsbygningens hovedbygning blevet indrettet en mødesal, hvor der af og til blev holdt gudstjeneste. 

De omtalte 84 gadevangsfamilier var børnerige, så noget reelt billede af befolkningstallet får man ikke her. Derimod kan man nok af det lille skrift få en fornemmelse af den økonomiske status; det var en fattig befolkning, som ernærede sig ved arbejde på teglværket, som kulsviere, ved krybskytteri eller som daglejere. Det kunne knibe med at få skaffet livets fornødenheder til den talstærke familie, og endnu sværere var det at få råd til ekstraudgifter. 

Alligevel lykkedes det ved fælles hjælp at få kirken bygget. Geheimekonferentsrådinde, fru Laura Tietgen, som i lange perioder opholdt sig på Strødam var den første som støttede gadevangsfolkene i deres ønske om en egen kirke, idet hun lod en parcel af Strødams jorder udlægge til kirkens brug. Kirken fik også en del af skolelodden. Kirken havde i høj grad fru Tietgens bevågenhed; hun støttede den med pengegaver og noget af det første hun anskaffede, var en kirkeklokke. Den blev bestilt hos De Smithske Jernstøberier i Ålborg. Den bærer indskriften: ”Det Herren er som kalder så med klare klokketoner”, og årstallet 1903.  

Ved en højtidelighed den 11. august 1903 blev grundstenen til kirken lagt. Som arkitekt havde man valgt arkitekt og museumsinspektør V. Holck, som på den tid i høj grad nåede at få sat sit præg på Hillerød By. Han byggede blandt andet Rådhuset, Teknisk Skole og Sparekassen. Som murermester virkede F. Kielberg, hvis sønnesøn senere skulle blive præst herude i en årrække fra 1948.

Byggeriet gik så hurtigt, at kirken kunne indvies den 17. januar 1904. Dette skete ved en festgudstjeneste, hvor biskop Skat Rørdam og kirkens egen præst, Paul Hedemann, var blandt talerne. Pastor Hedemann kom kun til at virke ved kirken i fem år. Kirkesanger og – senere – organist var dengang skolens lærer, F.V.T. Speich, som kom til at sidde i den stilling i mere end 37 år. Han tog først afsked i 1941 samtidig med at han fratrådte sin stilling ved Gadevang Skole. 

Dengang, i 1903, var der forslag i pengene: Gadevang Kirke kom til at koste i alt 12.491 kr. Ved indsamling var der indkommet 500 kr., venner af sagen indskød 2.000 kr. og staten gav så den resterende sum. Et lille kapel, som kom til at koste 600 kr., kunne bygges i 1905. 

Da kirken blev indviet, manglede der endnu mange ting, blandt andet altertavle og orgel, men allerede i 1908 kunne man efter en indsamling anskaffe et harmonium. I 1917 oprettede fru Tietgen et legat på 5.000 kr. til kirkens udsmykning og af dette legat kunne man anskaffe kirkeruder og altertavle, som blev udført af maleren Andreas Friis. Denne altertavle, hvor motivet var Jesu indtog i Jerusalem, blev dog ret hurtigt taget ned og erstattet af et krucifiks. Senere, i 1942, lavede Andreas Friis også kirkeruder, nemlig de to vinduer nærmest indgangsdøren på hver side af kirkerummet. De forestiller Evas skabelse og uddrivelsen af Paradiset.

Større forandringer skete ikke med Gadevang Kirke før i årene lige efter 1970, hvor et nyt orgel blev bygget. Denne opgave blev betroet kirkens organist, orgelbygger Niels Ehlert, og orglet kom til at sidde på pulpituret over indgangsdøren i kirkens østlige ende. I forbindelse med orglets opstilling rådførte man sig med arkitekterne Inger og Johannes Exner, som med enkle midler fik forandret det lidt kedelige kirkerum til noget fantasifuldt. Kirkens træværk blev afsyret og belysningen blev radikalt forandret, idet man lavede den nuværende ”stjernehimmel”, en mængde små elektriske pærer hængende ned fra loftet. I 1974 var disse forandringer gennemført og det nye orgel blev taget i brug.

I løbet af vinteren 1989-90 blev der igen arbejdet på kirken både ud- og indvendigt, i forbindelse med lægning af nyt tegltag, et arbejde, der i flere år havde været tiltrængt. Samtidig skete der en modernisering af kirkerummet under ledelse af arkitekt Knud I. Jensen, for eksempel kom der stole i stedet for de umagelige træbænke, og – måske den største forandring – der blev lavet et nyt vindue mod vest. Dette vindue ud mod årstidernes skiften fungerer nu som altertavle sammen med Inge Lise Westmans glasophæng over alteret, opsat i 1993.